I byggeledelsesopgaver lægger vi stor vægt på udarbejdelse af realistiske tidsplaner og dynamiske byggepladsplaner, som løbende tilpasses de faktuelle forhold. En god logistik giver erfaringsmæssigt en god byggerytme og et godt resultat.
Vi råder naturligvis over flere godkendte sikkerhedskoordinatorer med §9 certifikat, som i alle henseender kan varetage bygherrens forpligtigelser inden for de sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige aspekter, som er en bygherre pålagt.
I tæt samarbejde med Arbejdstilsynet har vi bl.a. været med til at optimere og effektivisere beskrivelsesdelene omkring fællesforanstaltninger mv. Vores erfaringer viser, at en opprioritering af de sundheds- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger giver et bedre byggeri til bygherrens fordel og sikrer et godt samarbejde på byggepladserne, så vi sætter stor ære i, at disse forhold altid er top. Vi udarbejder bl.a. pjecen ”Velkommen til byggepladsen”, som opremser de grundlæggende sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold på den aktuelle byggeplads. Alle folk, som færdes på byggepladsen bliver sat ind i pjecens indhold forud for deres opstart på pladsen.
Vi er meget opmærksomme på, at det så vidt muligt er de samme gennemgående personer, der tilknyttes vores opgaver fra start til slut.
Kontakt:

Michael Due
Tlf. +45 20 44 47 56
md@arneelkjar.dk
Arne Elkjær A/S Rådgivende Ingeniører · Bredskifte Allé 7 · 8210 Århus V· Tlf. 86 16 47 55