Telefon (+45) 86 16 47 55

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Et arbejdsmiljø rummer såvel fysiske som psykiske rammer, og hos Arne Elkjær A/S har vi fokus på, at begge dele fungerer for den enkelte medarbejder.

Familiær stemning

Vi sidder i åbne kontormiljøer, der indbyder til tværfaglig dialog, en sludder over kaffen og i det hele taget til en familiær stemning på kontoret. Her engagerer vi os i hinandens liv og deler stort og småt.

Hverdagens tankeflugt kan slås hen med et slag bordtennis, bordfodbold eller pool – noget vi prioriterer, da vi tror på, at friheden giver gladere og mere effektive medarbejdere.

Fysisk velfærd

Når vores medarbejdere bruger flertallet af deres vågne timer på arbejdet, skal det være muligt at være god ved sit helbred. Det forsøger vi at bidrage til ved hjælp af hæve/sænke-borde, træningsbolde, diverse balance boards og en massørordning.

Stressforebyggelse

Som virksomhed i en travl byggebranche, er vi dagligt opmærksomme på hinandens ve og vel. Vi søger at undgå stress i videst muligt omfang, men vi er også bevidste om, at det kan ramme os alle. Stress er kroppens naturlige reaktion på en mental overbelastning, og det skal vi tage alvorligt.

Vi ønsker at opretholde en kultur og et arbejdsmiljø, hvor stress ikke opleves som et tabu, men derimod en tilstand, vi kan italesætte og være åbne omkring. Vi gør en aktiv indsats mod stress på arbejdspladsen og tilbyder alle et stresshåndteringsforløb – såvel forebyggende som behandlende.