I Vejlby ved Aarhus opføres 20.792 m2 bolig som hhv. boligblokke og rækkehuse. Der opføres seks boligblokke i fem til syv etager samt 11 rækkehuse af tre til syv enheder i hver to etager.
Mens boligblokkene opføres som betonelementbyggeri med teglsandwichfacader og huldækelementer i etagedæk og tag, opføres rækkehusene som letbetonelementbyggeri med skalmur af tegl og huldækelementer i etagedæk samt sadeltag med betontagsten.
Hos Arne Elkjær A/S forestår vi byggeriets projekteringsledelse, arbejdsmiljøkoordinering og ingeniørprojektering af konstruktioner, brand, installationer samt vejprojekt.